×
Elbiler

Video: Hyundai har en vision om en fremtid hvor elbilen selv lader op

Elbilen skal selv kunne køre hen og lade op - og dernæst finde en "almindelig" parkeringsplads

Hvis du ejer en elektrisk bil har du måske allerede oplevet det: Du skal lade op, men alle ladestanderne er fyldt. Og ikke bare det, de er fyldt af biler, der er ladet 100% op – men føreren har forladt bilen for at lave noget sjovere end at sidde og glo på en statusbar, og dermed er pladsen spærret til han er færdig med sin burger. Men nu har Hyundai og Kia lavet en konceptvideo, hvori de forestiller sig, hvordan problematikken løses let og elegant.

Bilen kører selv til ladestationen

Hyundai og Kias løsning er ret simpel: Føreren af bilen skal slet ikke involveres i opladningen. I stedet stiger føreren ud af bilen udenfor indgangen til bygningen og lader bilen selv finde vej til en parkeringsplads. I eksemplet er det i en parkeringskælder, men i realiteten kunne det lige så godt være uden for Bilka i Slagelse.

Nu kører bilen hen til den nærmeste ladeplads, hvor den oplader – trådløst, naturligvis. Når den er færdig, finder den selv en “almindelig” plads i nærheden, hvor den kan holde uden at optage pladsen for andre, der har brug for at lade op.

Et problem om få år

Det er nok en god ide at bilproducenterne allerede nu begynder at tænke over, hvordan elbilerne skal lades i fremtiden. Når det er ved at være et problem med de relativt få elbiler der kører på vejene nu, skal vi enten afsætte voldsomme mængder plads til ladestandere i fremtiden – eller finde på løsninger som denne. Det sidste er formentlig klart at foretrække, og med selvkørende teknologi skulle det ikke være umuligt.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.