Elbiler

Hyundai sigter efter mindre batterier og hurtigere opladning

Hyundai vil have hurtigere opladning, men målet er større end tre minutter ved ladestanderen.

opladning

Hyundai melder nu klart ud: Elbiler skal kunne lades lige så hurtigt, som en benzinbil tankes. Tre minutter, ind – ud – videre. Det fortæller Tyrone Johnson, chef for Hyundais nye europæiske udviklingscenter, til engelske Auto Express. Men bag de store ambitioner gemmer der sig en nyhed, der rækker længere end hurtig opladning: Hvis Hyundai lykkes, kan fremtidens elbiler blive både lettere, billigere og mere rummelige.

Johnson peger på, at forbrugerne stadig forventer, at en elbil skal kunne “tankes” lige så hurtigt som en traditionel bil – også selvom langt de fleste aldrig får brug for at fylde 200 kilometer på tre minutter. Men kampen handler ikke kun om at reducere tiden ved ladestanderen. Den handler om at undgå større og tungere batterier.

Ifølge Johnson er det nemlig netop batteristørrelsen, der presser vægt, plads og pris i vejret. Derfor arbejder Hyundai på at hæve ladehastigheden i stedet for at gøre batterierne større. I laboratoriet tester ingeniørerne i øjeblikket 400 kW-opladning, et markant hop over de cirka 320 kW, som dagens hurtigste modeller kan præstere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når ladehastigheden stiger, kan bilerne nøjes med mindre batterier uden at gå på kompromis med rækkevidden i hverdagen. Det giver flere konkrete fordele for forbrugerne: lavere vægt, bedre køreegenskaber, mere kabineplads og potentielt lavere priser. Her ligger den egentlige gamechanger – ikke kun i at kunne lade hurtigere, men i at kunne bygge smartere elbiler.

Hvis teknologien holder, kan fremtidens elbiler blive både lettere og billigere – og det er her, forbrugerne for alvor kommer til at mærke forskellen.

MERE OM SAMME EMNE:

Johnson opfordrer samtidig til tålmodighed i forhold til ladeinfrastrukturen.

“Forbrændingsmotoren har haft 100 år til at finpudse noget så simpelt som at fylde tanken – og selv dér opstår der fejl,” siger han. “EV-teknologi er et gigantisk spring, og alle forventer, at det virker øjeblikkeligt. Det kommer til at fungere, men det tager lidt tid.”

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.