Elektronik

Video: Se hvad der sker, når en foldbar mobil foldes for meget

En Youtuber har gjort det til sin levevej at torturere telefoner. Her kan du se en video af, hvad der sker, når en foldbar telefon foldes den forkerte vej.

foldbar

Youtuberen JerryRigEverything er blevet berømt på at udsætte smartphones for alverdens modbydeligheder – han ynder eksempelvis at bøje telefonerne med sine velvoksne overarme. Men hvad sker der, hvis man forsøger at bøje en foldbar telefon? Den forkerte vej, forstås. Det kan du få svar på i videoen nedenfor.

Offeret i videoen er en telefon med navnet Royole Plexpie; en telefon der har slået både Samsung Galaxy Fold og Huawei Mate X i kampen om at blive den første foldbare mobil i butikkerne. Hele videoen kan ses lige herunder, hvis du vil undgå spoilere længere nede i teksten:

Inden han går i gang med at folde telefonen, går JerryRigEverything – hvis virkelige navn er Zack Nelson – igennem sin sædvanlige tortur af mobilen. Han tester blandt andet hvor nemt skærmen bliver ridset. Og hvor de fleste andre telefoner kræver materialer der er hårdere end nøgler for at blive ridsede, så er plastikskærm på Flexpie et noget nemmere offer. Forståeligt nok, da ingen endnu har formået at lave glas, der kan bøjes. Nelson konkluderer da også, at telefoner der som Galaxy Fold folder sammen om skærmen vil være bedre beskyttet end Huawei Mate X, hvor skærmen foldes, så de vender udad.

Artiklen fortsætter efter annoncen

MERE OM SAMME EMNE:

Det skal siges at Flexpie gør ypperlig modstand, da Zack Nelson når til bøje-testen  – og da den endelig kapitulerer er det hængslerne, der knækker. Ikke skærmen. Bevares, skærmen tager voldsom skade, men videoen viser, at de foldbare skærme har en lille fordel i forhold til de stive glasskærme på normale mobiltelefoner.

Forleden meldte Samsung i øvrigt, at de har fået rettet problemerne med Galaxy Fold og gør klar til at sende den i butikkerne til september. Huawei er stadig i flyverskjul angående Mate X.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.