×
Teknologi

Visa, Paypal og Uber investerer i Facebook-kryptovaluta

Mastodonter har kastet penge efter Facebooks kryptovaluta, Libra, der forventes at blive præsenteret allerede i løbet af den kommende uge.

Måske skal vi inden længe til at betale med Facebook-penge. Facebooks planer om sin egen kryptovaluta, som vi fortalte om i sidste måned, har i hvert fald god vind i sejlene. New York Times skriver, at mastodonter som Visa, Mastercard, Paypal og Uber alle har valgt at investere i kryptovalutaen, der nu også har fået et navn: Libra. Avisen mener, at Facebook vil præsentere sit nye tiltag i den kommende uge.

I modsætning til den bedste kendte kryptovaluta, Bitcoin, bliver Libra en såkaldt stablecoin hvis værdi bindes op på en bestemt valuta – sandsynligvis den amerikanske dollar. De nævnte virksomheder har, sammen med en række andre, investeret i alt 10 millioner dollars i betalingsmidlet, der forventes at komme på markedet i 2020.

Det vil ikke være nødvendigt at have en bankkonto for at bruge Libra. Facebook selv vil fungere som en art bank for valutaen. Det er ikke første gang Facebook leger med sin egen valuta. For omkring ti år siden lancerede mediet de såkaldte Facebook Credits, der kunne bruges som betalingsmiddel i apps på det sociale medie. Projektet blev dog lukket efter to år grundet manglende succes.

Libra, derimod, skal ifølge rygterne være en bredt brugbar valuta, der skal kunne bruges både på Facebooks egne tjenester og til generel ehandel på nettet.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.