×
ElbilerTophistorie

[OPDATERET] Volkswagen må tilbagebetale millioner til elbilskunder

Norske og svenske Volkswagen ID.3 og ID.4-ejere kompenseres for urigtig markedsføring af rækkevidden på modeller med varmepumpe.

Volkswagen bekræfter, at de vil kompensere både tyske, norske og svenske ID.3 og ID.4-ejere. Det sker efter at selskabet på sin hjemmeside hævdede at varmepumpen i modellerne skulle give en rækkeviddefordel på op mod 30 procent.

Alene i Norge vil tyskerne betale 13.000 kunder en kompensation på hver 2.850 NOK, hvilket svarer til 2.086 kroner. I alt 27 millioner kroner skal altså betales til norske kunder. Tidligere er 56.000 tyske kunder også kompenseret. Volkswagens svenske informationschef har bekræftet at også svenskere kompenseres, men ikke hvor meget.

Opdateret 28/6: Om danske kunder også kompenseres er endnu uvist. Fra Volkswagen Danmarks pressechef, Thomas Hjortshøj, har vi fået følgende udtalelse:

“Vi er bekendt med situationen omkring varmepumpe og kompensation i Norge og Sverige. Vi er ved at kigge ind i, hvordan det ser ud i forhold til det danske marked og kommer snarligt med en udmelding”.

Miseren handler som nævnt om bilernes varmepumpe. I materialet på hjemmesiden har Volkswagen hævdet, at varmepumpen ville give op mod 30 procent længere rækkevidde, hvis bilen blev brugt ved 25 minusgrader. Det viste sig dog ikke at stemme – men fordi modellerne uden varmepumpe faktisk performede bedre end forventet.

De kunder der købte varmepumpen, der altså kostede knapt 10.000 kroner, får nu refunderet en del af beløbet.

– En af årsagerne til, at oplysningerne var upræcise, er, at bilen uden varmepumpe var endnu mere effektiv i vinterkørsel, end hvad man først antages, siger Anita Swanes, der er kommunikationschef for den norske Volkswagen-importør, Harald A. Møller, til Bilnytt.

Herhjemme er varmepumpen standardudstyr i alle modelvarianter af både ID.3 og ID.4 pånær den billigste, hvor pumpen koster 9.995 kroner som ekstraudstyr.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.