ElbilerTophistorie

Volkswagen tester V2G i Sverige

Pilotprojekt med 200 installationer skal afprøve, hvordan elbiler kan støtte elnettet og lagre solenergi ved hjælp af V2G.

Volkswagen er i gang med at tage næste skridt mod en fremtid, hvor elbiler ikke blot kører fra A til B, men også fungerer som små, mobile powerbanks til hjemmet og elnettet. I Sverige har bilproducenten netop skudt gang i et større pilotprojekt, hvor 200 installationer af såkaldt V2G-teknologi (Vehicle-to-Grid) skal testes i samarbejde med Vattenfall, Energy Bank og ladeteknologifirmaet Ambibox.

Projektet bygger videre på erfaringer fra et flerårigt forsøg i boligforeningen Stenberg i Hudiksvall, hvor Volkswagen siden 2021 har testet tovejsladning med sine ID.-modeller. I forsøget blev bilens batteri brugt til at lagre energi fra solceller og afhjælpe elforbrugets spidsbelastninger i bygningen.

 

Ifølge Volkswagen er samtlige ID-modeller med 77 kWh batteri eller større allerede klargjort til V2G-teknologien – og i november 2024 blev de første biler godkendt til at deltage i Svenska Kraftnäts frekvensmarkeder, som det første køretøjssystem i sin klasse.

Det nye pilotprojekt skal teste alt fra teknik og skalerbarhed til kundernes reaktioner og økonomiske fordele, fortæller Volkswagen i en pressemeddelelse. Det bliver samtidig en generalprøve på, hvordan en fremtidig V2G-tjeneste kan se ud for svenske bilkøbere.

 

Herhjemme har Mobility Denmark forsøgt at puste nyt liv i debatten med en ny analyse, der understreger, hvor stort potentialet kan være, hvis V2G-teknologien bliver bredt implementeret. Læs mere om det her:

Ifølge Volkswagen Danmark er der ikke på nuværende tidspunkt planer om lignende pilotforsøg i Danmark.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.