For præcis et år siden præsenterede Volkswagen konceptet for sin første elektriske stationcar, baseret på konceptet ID. Space Vizzion. Bilen skal på sigt kunne afløse den populære Passat og planen var oprindeligt, at bilen skulle sendes ud i både Europa og i Nordamerika i slutningen af 2021. Men nu er planerne lavet om.
VW-chef Ralf Brandstätter fortæller, at bilen først kommer i produktionen i 2023. Han fortæller samtidig at den skal laves på fabrikken i Emden, Tyskland, hvor også den elektriske SUV ID.4 bygges. Lige som de øvrige ID-modeller skal den kommende stationcar naturligvis også baseres på koncernens MEB-platform for elbiler.
”Denne model er vores fortolkning af en bæredygtig premiumbil. Den imponerer med et interiør af høj kvalitet og masser af plads “, skriver Ralf Brandstätter i et indlæg på Linkedin.
Artiklen fortsætter efter annoncen




