[dropcap]U[/dropcap]nder tirsdag aftens Surface-event afslørede Microsoft at Windows 10 October-opdateringen nu kan hentes og den rummer et væld af nye funktioner. Det kan du naturligvis læse om i detaljer på Microsofts eget blog-indlæg, men vi har destilleret nogle af de bedste nyheder her.
Udklipsholder i skyen
Den gode gamle udklipsholder er blevet opdateret til livet i skyen. Det er nu muligt at kopiere flere emner til udklipsholderen, ligesom de gemte elementer kan kopieres på tværs af enheder. Du kan for eksempel gemme bestemte billeder og tekster i udklipsholderen, så du slipper for at kopiere flere gange. Tast CTRL+V for at få menuen frem.
Fleksibelt skærmbillede
Tager du skærmbilleder, er der også godt nyt. Tidligere var det et syndigt rod, men nu har Microsoft samlet alle relevante funktioner i et nyt værktøj, der hedder Snip & Sketch. Her kan der sættes timere, du kan tegne på billeder eller beskære billeder. Den kan tilgås ved at trykke på Windows-tasten + Shift + S, men den kan også indstilles til at aktiveres på en stylus-knap eller ved at trykke på Print Screen-tasten.
Artiklen fortsætter efter annoncen


