STRATEGISPIL
Sid Meier’s Civilization VI
Har du spillet Civilization på din computer, vil du med stor sandsynlighed elske iPad-udgaven; det er nemlig lykkes at klemme hele spillet ind i Apples tablet og ikke bare en simpel neddroslet udgave. Styringen er okay og dybden i spillet som på den fulde udgave – så forvent at bruge dagevis på at mule modstanderne. Eneste minus er prisen, der desværre også ligger tæt på pc-udgaven. Hent spillet i App Store (499 kr.)
Ticket To Ride
Ticket To Ride er et af de meget få spil, der har klaret transformationen fra fysisk brætspil til digitalt ditto uden at miste sin spilbarhed. Det handler om at bygge jernbaner hurtigere og længere end dine modstandere. Modstanderne kan være den kunstige ”intelligens” eller en tilfældig person der matches via nettet. Men det bliver for alvor sjovt, når du spiller mod venner og bekendte over netværket. Hent spillet i App Store (45 kr.)
Artiklen fortsætter efter annoncen

