Efter mandagens Apple-præsentation har der især været iOS 14, der er løbet med opmærksomheden. Men watchOS 7 har også godt nyt til alle dem, der går rundt med Apple Watch spændt om håndleddet.
Mest interessant er de nye funktioner, der skal hjælpe med at måle og forbedre søvnen, men der er også godt nyt til træningsfolket. Og til dem, der ofte glemmer at vaske hænder … her er en oversigt over de fem væsentligste nyheder i watchOS 7.
Søvn-overvågning

Rygterne om, at Apple Watch fik søvntracking har rumsteret siden september sidste år og de holdt vand – Med watchOS 7 introducerer Apple en hel række værktøjer, der skal hjælpe til bedre søvn. Der er værktøjer, der skal hjælpe med at komme i seng til den ønskede tid, til at få den ønskede mængde søvn og til at lave rutiner, der forbereder til sengetid.
Artiklen fortsætter efter annoncen





