Det er ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt elbilen vinder. Spørgsmålet er snarere, om benzin- og dieselbilen overhovedet har en fremtid på privatmarkedet. De nyeste salgstal for februar viser, at hele 94,4 procent af de nye personbiler, som private danskere købte, var elbiler. Det er ikke bare endnu en fremgang – det er en regulær magtdemonstration fra elbilen.
I alt blev der indregistreret 11.933 nye personbiler i februar. Det er en stigning på knap 3 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Samlet set er bilsalget steget med godt 10 procent i årets to første måneder. Men det er især drivmidlet, der fortæller historien.
Elbilen er blevet standardvalget
Ud af februars næsten 12.000 nye biler var 9.736 eldrevne. Det svarer til en samlet markedsandel på 81,6 procent. Og blandt private er elbilen nu nærmest enerådende. Ifølge Mobility Denmark er det et tydeligt tegn på, at elbilen er gået fra at være et alternativ til at være det oplagte valg.
Artiklen fortsætter efter annoncen

