Elbiler

Tesla lancerer nye basismodeller af Model S og X

I USA er der kommet billigere basisudgaver af både Model S og Model X. Det er uvist om og hvornår de kommer til Europa.

basismodeller
Tesla Model S (foto: Tesla)

Tesla har introduceret to nye basismodeller af Model S og Model X på det amerikanske marked. Eller rettere; de har genindført Standard Range-varianterne, der forsvandt for to år siden. Begge modeller er 10.000 dollars billigere end de regulære udgaver. Det svarer til omkring 68.000 danske kroner.

Endnu er det kun i USA at Standard Range-varianterne er dukket op igen, og der er ingen der ved, om eller hvornår de kommer til Europa. Men det ville ligne Tesla dårligt, om de ikke kom herover på et tidspunkt. I USA er de nye basismodeller klar til levering fra september eller oktober måned.

Den “nye” Tesla Model S Standard Range får en EPA-rækkevidde på515 kilometer, hvilket giver den nogenlunde samme rækkevidde som Model 3 Long Range. Acceleration fra 0-96 km/t klarer den på 3,7 sekunder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Model X Standard Range får en rækkevidde på 432 kilometer. Dermed får den kortere rækkevidde end standardudgaven af Model Y, der klarer 455 kilometer. Acceleration fra 0-96 km/t klares på 4,4 sekunder.

MERE OM SAMME EMNE:

Tesla oplyser ikke, om batterierne i de nye basismodeller er af samme type som på de nuværende varianter, eller om de er LFP-baserede, som på de øvrige Standard Range-modeller.

Læs mere: Nyt LFP-batteri i Tesla Model Y imponerer.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.