Elektronik

Ny Samsung Freestyle Gen 2 lader dig parre to projektorer

Samsung Freestyle Gen 2 giver adgang til spil og kan parres til endnu en projektor for større billede

Samsung Freestyle gen 2

Samsungs Freestyle projektor er en relativt lille bærbar projektor som giver mulighed for at projicere indhold stort set hvor som helst. Nu har koreanerne lanceret version 2 af den lille projektor på IFA i Berlin: Freestyle Gen 2. Freestyle kan selv registrere hvilken overflade den er peget på, og hvilken vinkel den er peget i. Der er med andre ord ikke meget opsætning når man skal bruge projektoren – heller ikke, selv om den er blevet flyttet. Og i den nye udgave har den fået et par nye funktioner.

Par to projektorer

Hvis du har brug for et ekstra stort billede kan du nu parre to Freestyles – det sker faktisk nærmest helt automatisk. På den måde kan du få op til 160” på væggen – hvad enten det er i din stue eller for den sags skyld på gavlen til en udendørs hjemmebiograf.

Gaming Hub

MERE OM SAMME EMNE:

Udover muligheden for større billeder er der også blevet plads til Samsungs Gaming Hub i Freestye Gen 2. Du kan derfor streame en lang række spil – blandt andet Xbox Gamepass spil – direkte via projektoren og uden brug af en konsol. Der er faktisk over 3000 spil via en lang række partnere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samsung Freestyle 2nd Gen er tilgængelig fra i dag den 31. august til en vejledende pris på 7 499 DKK. Se mere hos Samsung (engelsk hjemmeside)

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.