Efteråret står i sikkerhedens tegn. I hvert fald hos Signify, der i dag har løftet sløret for den nye Philips Hue sikkerhedsløsning. Den kombinerer intelligent belysning, sensorer og kameraer til at overvåge hjemmet og give besked, hvis du får ubudne gæster.
Philips Hue Secure hedder den nye produktkategori, der består af produkter til både inden- og udendørs brug. Der kommer tre forskellige kameraer samt en kontaktsensor. Alle enheder betjenes via det nye Sikkerhedscenter, der dukker op i Philips Hue app’en inden længe.
Philips Hue Bridge er nødvendig for at bruge alle Philips Hue Secure-produkter og deres funktioner, såsom kontaktsensor, projektørkamera, lys- og lydalarmer, automatiseringer og mere.
Artiklen fortsætter efter annoncen







