Der mangler lademuligheder i byerne. Det mener professor og forsker i energisystemer på Aalborg Universitet Jakob Stoustrup. Det betyder, at byboere fravælger elbiler. 64 procent af dem, der har købt elbil siden starten af 2021, bor nemlig i parcelhus med egen lademulighed. Mens bare 14 procent af de solgte elbiler i samme periode er købt af folk, der bor i etagebolig.
I Aarhus C er det kun 5,5 procent af alle biler, der er elbiler, mens tallet er endnu lavere i Odense C, nemlig 4,5 procent.
– Det er vigtigt for de fleste købere af elbiler, at man har mulighed for opladning meget tæt på sin bolig. Det betyder i praksis, at man skal kunne gå med sine tunge indkøbsposer fra sin lademulighed og til sin hoveddør, siger Jakob Stoustrup til DR.
Artiklen fortsætter efter annoncen

