Har du en sofa, eller iPhone, du skal af med, er der rimelige chancer for at få dem solgt på DBA. I hvert fald er det de to ting, DBA-brugerne søgte mest efter i 2023.
– Sofaen er hvert år den mest populære genbrugsvare, og det skyldes nok, at mange husstande kan huse flere sofaer. En sofa til teenageværelset og en sofa til sommerhuset – foruden den i stuen, fortæller Julie Schoen, DBAs presseansvarlig.
Sofaen har slået iPhone ned fra førstepladsen, hvor den i afskillige år har befundet sig. En pudsig detalje er dog, at iPhone er det klart mest søgte produkt i efterårsmånederne. Altså efter at der, typisk i september, sendes nye modeller på gaden. Derfor er der også flere danskere, som vil købe den næstnyeste model til en billigere pris.
Artiklen fortsætter efter annoncen

