Danskerne er storforbrugere af elektronik. Ifølge Danmarks Statistik havde 94 procent af alle danskere således en mobiltelefon i 2023, og 91 procent havde en pc. Samtidig lever elektronik ikke så længe i danske hjem. Når du erstatter dine gamle gadgets med nye, skal du være forsigtig med, hvordan du kasserer de gamle – du risikerer nemlig at smide følsomme informationer ud.
– Ud over at det bidrager til den stigende belastning på miljøet, så udgør det også et sikkerhedsproblem, hvis de kasseres, uden at der gøres noget ved dem, advarer Leif Jensen, sikkerhedsekspert og CBO hos Eset Nordics.
Smartphones, tablets og computere, indeholder nemlig masser af personlige data, informationer om vores online konti, adgangskoder og meget mere. Data, som ikke bør forlade hjemmet, når gadgets smides ud.
Artiklen fortsætter efter annoncen

