Efter at have fået drøje anmelder-hug for sit første smartwatch, har OnePlus nu officielt lanceret opfølgeren, OnePlus Watch 2. Et ur der forhåbentlig kan rette op på de mangler, den første udgave havde.
For at undgå endnu et flop, har kineserne konsulteret sit community og adskillige brugergrupper for at identificere, hvad de forventer af et moderne smartwatch. Øverst på listen var lang batterilevetid, og det har OnePlus lyttet til.
Således kan OnePlus Watch 2 gå i op til 100 timer mellem hver opladning – vel at mærke uden at der skal aktiveres diverse strømsparende funktioner. Desuden introduceres hurtigladersystemet Vooc også på uret, så det kan oplades fuldt på blot 60 minutter.
Artiklen fortsætter efter annoncen


