Er du lige så begejstret for Black Mirror som undertegnede, kan du godt sætte et stort kryds i kalenderen den 29. december, hvor seks nye afsnit får premiere på Netflix. Ja, hvorfor ikke bestille takeaway med det samme, så du kan nå at binge samtlige afsnit inden nytårsaftensdag?
Kender du ikke Black Mirror, så har du tre sæsoner, du kan gå i gang med. Du bliver ikke skuffet. Serien er “en tankevækkende antologi”, der udforsker den noderne tech-paranoia og ofte fører til foruroligende konklusioner. En slags moderne Twilight Zone. Som det siges i et af sæsonens afsnit: Det er svært at forestille sig en lys fremtid, men vi er nødt til det.
De første trailere for de nye afsnit fik premiere i sidste uge og vi havde ærlig talt ikke regnet med, at premieren var så tæt på.
Artiklen fortsætter efter annoncen

