Elbiler

Kinas største elbilproducent fik 25 milliarder i statsstøtte

BYD har modtaget milliarder i statsstøtte for at udfordre bilproducenter i Vesten, slår ny tysk rapport fast.

statsstøtte

BYD, der er Kinas største elbilproducent, har modtaget, hvad der svarer til 25,4 milliarder kroner i direkte statsstøtte. Det skriver det tyske Kiel-institut for verdensøkonomi i en ny rapport.

Ifølge rapporten er den statslige støtte til bilfirmaet steget fra 1,6 milliarder i 2020 til over 15 milliarder kroner to år senere.

BYD modtager markant højere subsidier på elbiler i Kina sammenlignet med andre indenlandske producenter såsom GAC eller udenlandske virksomheder, der producerer lokalt såsom Tesla eller Volkswagen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Men tallene undervurderer klart det sande omfang af tilskud til grøn teknologi i Kina, siger Dirk Dohse, forskningschef ved Kiel Instituttet. Eksempelvis nyder BYD godt af tilskud fra batteriproducenter gennem lavere indkøbspriser, samt tilskud til købere af elbiler, hvilket stimulerer efterspørgslen.

Rapporten er skyts til EU-parlamentet, der i øjeblikket undersøger om kinesiske elbilproducenter pga. statsstøtte operatører på ulige vilkår. Det kan resultere i, at EU indfører en ekstra told på elbiler der produceres i Kina.

Undersøgelsen afsluttes officielt i november. Men allerede i marts måned begyndte toldregistrering af kinesiske elbiler for at pålægge mulige toldsatser med tilbagevirkende kraft.

MERE OM SAMME EMNE:

Læs også: Told på kinesiske elbiler kan ramme Tesla.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rapporten, Foul Play? On the Scale and Scope of Industrial Subsidies in China, kan læses her (PDF, åbner i ny fane).

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.