Noget må de gøre rigtigt hos teleselskabet 3. For nu 19. kvartal i træk har selskabet øget antallet af mobilabonnenter. En præstation, der ikke kan matches af nogen af de øvrige tre store teleselskaber herhjemme.
Ifølge det seneste kvartalsregnskab kom der 16.000 nye mobilkunder i butikken i løbet af årets første tre måneder. Altså i gennemsnit mere end 500 om dagen.
Dermed florerer der altså 1,60 millioner simkort fra teleselskabet 3 i Danmark, hvilket rækker til at være det tredjestørste teleselskab herhjemme. Overgået af Telenor med 1,69 mobilkunder. Og så naturligvis Nuuday, der dominerer med 2,86 millioner mobilkunder (tal fra udgangen af 2023).
Artiklen fortsætter efter annoncen

