Norske NAF har afsløret resultaterne af deres halvårlige rækkeviddetest. Denne gang har 25 nye(re) elbiler deltaget i testen, der ikke ser så pæn ud for hverken Volkswagen ID.7 eller Volvo EX30. De to modeller afviger nemlig stort fra den lovede rækkevidde.
Værst ser det dog ud for den elektriske SUV coupé Seres 5, der afviger hele 24 procent fra den lovede rækkevidde. Kun en enkelt model kørte længere end den lovede rækkevidde, nemlig Mini Countryman, der kørte fire procent længere end WLTP-rækkevidden.
NAF, Norsk Automobil Forbund, laver sine rækkeviddetests hvert halve år; en sommer- og en vintertest. Alle bilerne kører den samme strækning i det samme vejr, så selv om chauffør og kørestil kan påvirke resultatet, må den påvirkning anses for at være minimal i det samlede billede. Det er trods alt chauffører der ved, hvad de laver.
Artiklen fortsætter efter annoncen

