Nu er det officielt: Ford dropper planerne om udelukkende at sælge elbiler i Europa fra 2030. Selskabet, der netop har præsenteret sin elektriske Ford Capri, melder nu, at planerne var “for ambitiøse”. Årsagen er ifølge Ford, at efterspørgslen efter elbiler ikke er steget i den takt, som bilproducenten havde håbet på.
– Jeg synes, kunderne har stemt, og de har sagt, at det var for ambitiøst, siger Marin Gjaja, driftschef for Ford Model E, til mediet Autocar.
Det var i 2021, at den amerikanske bilproducent offentliggjorde sine planer for elbiler med start i 2030. Derudover ville produktionen være helt omstillet til “zero emission compatible” biler, det vil sige elbiler og plugin-hybrider, allerede i 2026 .
Artiklen fortsætter efter annoncen

