Teknologi

Statens spamfilter stopper over 40.000 svindel-sms’er – hver eneste dag

Statens spamfilter stopper dagligt over 40.000 svindel-sms’er og har allerede ført til færre anmeldelser om sms-svindel, viser tal fra myndighederne.

spamfilter

Et nyt digitalt våben har vist sig effektivt i kampen mod svindlere. Siden sidste år har et AI-baseret spamfilter blokeret omkring 42.000 svindel-sms’er dagligt i Danmark. Det oplyser Digitaliseringsministeriet ifølge Ritzau.

Filteret blev lanceret som led i en bredere indsats mod digital svindel, der har været i kraft siden 2023. Behovet er tydeligt: I 2024 steg antallet af anmeldelser for digital svindel med hele 45 procent, og mere end 274.000 danskere meldte sig som ofre.

Digitaliseringsminister Caroline Stage (M) kalder teknologien for et vigtigt skridt, men understreger, at arbejdet langt fra er færdigt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– AI-modellen bliver hele tiden dygtigere, og vi tror på, at den kan fange endnu flere beskeder, siger hun til nyhedsbureauet.

Også i telebranchen mærker man effekten. Ifølge Jakob Willer, direktør i brancheorganisationen Teleindustrien, har svindlerne mistet et centralt redskab:

– Vi fanger ikke alle fup-sms’er endnu, men NSK og Forbrugerrådet Tænk oplyser, at de modtager markant færre anmeldelser om svindel via sms,” fortæller han til Ritzau.

MERE OM SAMME EMNE:

Næste fokusområde er telefonopkald fra falske numre – en metode, der også har skabt problemer i nabolande som Finland og Sverige. En løsning, der skal beskytte mod den type opkald, er ifølge ministeriet på vej og ventes klar i slutningen af 2025.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tiltaget er en del af en bredere strategi, hvor teknologi og samarbejde mellem myndigheder og telebranchen spiller en stadig større rolle i at beskytte danskere mod digitalt bedrageri.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.