Teknologi

Uber har overtaget Danmarks største taxaselskab

Uber overtager Dantaxi og samler over 3.500 chauffører på én platform – nu bliver det muligt at bestille Danmarks største taxinetværk direkte i Uber-appen.

uber
Maurits Schönfeld, General Manager for Uber i Nordeuropa og Carsten Aastrup, CEO i Dantaxi.

Uber har sat sig tungt på den danske taxabranche. I dag offentliggør den amerikanske mobilitetsgigant, at de overtager Danmarks største taxaselskab, Dantaxi, fra kapitalfonden Triton. Med opkøbet bliver over 3.500 chauffører i 75 kommuner en del af Ubers platform.

Ifølge Uber selv handler købet om at samle kræfterne for at styrke mobiliteten i hele landet. Det sker få måneder efter, at Uber vendte tilbage til Danmark med en licensbaseret taxamodel og gik i luften i København.

Dantaxi, der har omkring 1.900 biler og dækker stort set hele Danmark, fortsætter som selvstændigt selskab med sine eksisterende aftaler. Men kunderne vil i stigende grad kunne bestille en Dantaxi via Uber-appen – og få adgang til faste priser, live-tracking og andre funktioner, Uber-brugere kender fra andre lande.

Artiklen fortsætter efter annoncen

“Ved at kombinere Ubers teknologi med Dantaxis lokale erfaring kan vi gøre transporten mere tilgængelig og brugervenlig over hele landet,” siger Maurits Schönfeld, der er Ubers chef for Nordeuropa.

Elektrisk fremtid

MERE OM SAMME EMNE:

Begge selskaber understreger, at samarbejdet skal understøtte en grønnere fremtid for taxikørsel. Uber har et mål om en emissionsfri platform i Europa inden 2030, og Dantaxi har allerede elbiler på gaden.

I modsætning til Ubers første forsøg i Danmark, hvor virksomheden fik kritik for at operere uden licens, er det nye samarbejde fuldt ud lovligt. Dantaxi forbliver licenseret taxaselskab og står for den daglige drift, mens Uber leverer teknologien.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.