Elbiler

Følg sommerens store rækkeviddetest live

I dag kører 27 elbiler i verdens største rækkeviddetest – og løbet kan følges live.

rækkevidde

Klokken 9.00 blev de første biler sendt afsted i årets store sommertest, hvor virkeligheden sætter elbilernes rækkevidde på prøve. Det halvårlige løb er verdens største af sin slags og arrangeres af Norges Automobil-Forbund, NAF, der er den norske pendant til vores egen FDM.

To gange om året – vinter og sommer – dokumenterer løbet, hvordan elbilerne klarer sig under realistiske forhold. Og de seneste år har det givet opsigtsvækkende resultater. Nogle biler kører længere end opgivet, mens andre taber pusten langt tidligere end WLTP-tallene lover. Testen er derfor blevet en vigtig pejling for både nuværende og kommende elbilejere.

Testen er sat op, så bilerne kører i samme tempo, på samme rute og under de samme forhold – præcis som hvis du selv var på vej mod sommerhuset eller fjeldet. Målet er at vise, hvor langt bilerne i praksis kan køre på en opladning – og hvor meget de afviger fra den officielle WLTP-rækkevidde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Se med live fra rækkeviddetesten her.

I år deltager 27 forskellige elbiler i løbet. Heriblandt Lucid Air Grand Touring, der har en absurd lang rækkevidde på 960 kilometer. I hvert fald på papiret. Men bilerne spænder fra kompakte bybiler til store SUV’er, så der er noget at hente for enhver type bilist.

Testen fortsætter de kommende dage, og når sidste bil triller i stå, samles alle data i en stor oversigt med vinder og taber.

MERE OM SAMME EMNE:

Ved at følge testen live får du adgang til opdaterede data i realtid – bilernes placering, tilbageværende rækkevidde og hvordan de klarer sig i forhold til hinanden. Du kan også dykke ned i de enkelte bilers præstation og se, hvordan de håndterer varmen, terrænet og de sidste kilometer før batteriet siger stop.

Løbet kan følges live hos NAFs medie Motor – lige her.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også:

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.