Et nyt stykke spyware – døbt Stealerium – er i stand til at registrere, når du åbner porno i browseren. I det øjeblik tager det både et skærmbillede af, hvad du ser på skærmen, og et billede af dig via dit webcam. Resultatet ryger direkte videre til en hacker, der kan bruge materialet til afpresning.
Ifølge sikkerhedsfirmaet Proofpoint er det en skræmmende ny variant af de såkaldte infostealers – programmer, der normalt nøjes med at stjæle logins, cookies, kreditkortdata og beskeder fra apps som Signal og Discord. Nu er der altså føjet et lag af potentiel ydmygelse til.
”Det her er endnu et skridt ind i privatlivet, som de færreste ville kunne leve med at få i hænderne på en hacker,” siger Selena Larson, forsker hos Proofpoint, til magasinet Wired.
Artiklen fortsætter efter annoncen

