Googles største Chrome-opdatering nogensinde er landet. Browseren får nu et massivt AI-løft med Gemini i centrum – men vi i Europa må væbne os med tålmodighed. I første omgang er det kun brugere i USA, der får lov at lege med de nye funktioner.
Med et nyt ikon i toppen åbnes døren til Gemini, Googles AI-assistent, der kan opsummere artikler, svare på spørgsmål og endda fiske gamle links frem fra din historik, selvom du kun husker brudstykker. Android-brugere har allerede Gemini integreret på systemniveau, og nu bliver Chrome på desktop det næste store skridt. iOS får integrationen senere – men alt sammen starter altså i USA.
AI som ny standard for søgning
Googles ambition er tydelig: AI skal blive den primære måde at søge og navigere på nettet. I Chrome betyder det, at du kan slå “AI Mode” til direkte fra søgefeltet. Her leveres resultaterne som kompakte AI-oversigter, og du kan spørge Chrome: “Hvad handler denne side om?” og få svaret i et sidepanel. Klassisk søgning er der stadig – men Google gør det let at skifte gear.
Artiklen fortsætter efter annoncen

