Elbiler

Nu er verdens hurtigste bil elektrisk

Det er slut med benzinbrøl på toppen af farttronen. Verdens hurtigste bil er nu – helt officielt – elektrisk. Rekorden er på 496 km/t.

hurtigste bil
BYD Yangwang U9 Xtreme nåede mere end 496 km/t.

På testbanen ATP Automotive Testing Papenburg i Tyskland har kinesiske BYDs luksusmærke Yangwang sendt sin hyperbil U9 Xtreme ud på rekordjagt. Resultatet? En svimlende topfart på 496,22 km/t – og dermed en ny verdensrekord som verdens hurtigste bil.

Bag rattet sad den tyske racerkører Marc Basseng, der havde til opgave at presse den vilde elbil til det yderste. Mission accomplished.

2.220 kW – og nul kompromis

U9 Xtreme er ikke nogen almindelig elbil. Den gemmer på fire motorer med en samlet ydelse på 2.220 kW – svarende til knap 3.000 hestekræfter. Allerede tidligere har den markeret sig som en seriøs udfordrer til benzin-superbilerne, blandt andet med en Nürburgring-tid på 6 minutter og 59 sekunder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nu er der sat en tyk streg under pointen: Fremtidens ekstreme præstationer er elektriske.

I årevis har skeptikere påstået, at elbiler ikke kunne hamle op med benzinmonstre, når det gælder rå fart. Men Yangwang U9 Xtreme har fejet den forestilling af banen.

Se U9’eren sætte verdensrekord.

Som mærket selv skriver: “Det viser, at fremtidens ekstreme performance er 100 procent elektrisk.”

Forbrugeren får næppe fingrene i den

Inden du når at hive Dankortet frem: Nej, det er ikke en bil, du kommer til at møde på villavejene. U9 Xtreme er en hyperbil i den mest ekstreme ende – mere et teknologisk udstillingsvindue end en model, der lander hos din lokale forhandler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men det er et signal, som selv Tesla, Porsche og Rimac må forholde sig til: Den elektriske revolution er ikke længere kun et spørgsmål om rækkevidde og opladning. Den handler også om at definere fartrekorder og bilhistorie.

MERE OM SAMME EMNE:

Apropos historie, var den første bil, der kørte mere end 100 km/t også elektrisk. Det var elbilen La Jamais Contente, der blev kørt af belgieren Camille Jenatzy og det skete helt tilbage i april måned 1899. Her opnåede Jenatzy at få bilen op på 105,88 km/t.

Nu er vi kun et my fra, at verdens hurtigste bil kører mere end 500 km/t.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.