I begyndelsen af året lancerede kinesiske Byd bilmærket Yangwang, der har fokus på ekstrem luksus. Seneste påhit fra den kant er en fuldstændig vanvittig elektrisk sportsvogn, nemlig Byd U9. Eller Byd Yangwang U9, som den retteligt hedder.
Sportsvognen har et batteri på 100 kWh, der giver den en rækkevidde på 700 kilometer. Dog efter den gavmilde kinesiske CLTC-pendant til WLTP.
Men det er en rækkevidde, der næppe opnås, hvis man hviler foden for meget på speederen. U9 er nemlig udrustet med fire motorer, der til sammen leverer 1.288 hestekræfter. Det gør bilen i stand til at accelerere fra 0 til 100 km/t på to sekunder.
Artiklen fortsætter efter annoncen


