Google Japan har gjort det til en årlig tradition at præsentere et nyt, skørt tastatur den 1. oktober – og årets udgave er måske deres mest nostalgiske nogensinde. Den hedder Gboard Dial Version, og i stedet for at trykke på taster skal du dreje dig frem til hvert bogstav, som på en gammel telefon fra 1970’erne.
Tastaturet er en del af Gboard-teamets humoristiske “forslagsserie”, hvor udviklerne leger med idéer, der balancerer mellem design, teknologi og gak. Tidligere har de præsenteret tastaturer formet som hatte, tekrus og endda stave – men årets version er et fuldtonet retro-hommage til drejeskivens æra.

Ifølge Google bygger idéen på én simpel erkendelse: tastaturer handler altid om at trykke. Men hvorfor ikke dreje? Derfor har Gboard Dial Version fået et rundt design med tre koncentriske skiver, som lader dig vælge bogstaver med et elegant klik-klik-klik, komplet med nostalgisk lyd og mekanisk modstand.
Artiklen fortsætter efter annoncen

