Elsker du også følelsen af et 9-volts batteri mod tungen? Så er der godt nyt – i hvert fald hvis du har en smule skæv smag. Det er det svenske krydderifirma Santa Maria, der står bag det nye snacks-brand Rewind, og en af de første smagsvarianter er noget helt for sig selv: tortillachips med batterismag. Helt præcist – som de små firkantede 9V-batterier, mange af os prøvede at slikke på som børn. Bare fordi vi kunne.
Ifølge kokken Mattias Larsson, der har været med til at udvikle chipsene, er det en bevidst kulinarisk tidsrejse.
“Vi brugte citronsyre og natron for at skabe en prikkende fornemmelse på tungen, og tilsatte mineralsalte for at ramme den metalliske eftersmag,” forklarer han. “Resultatet er overraskende velsmagende – og det vækker nysgerrighed.”
Artiklen fortsætter efter annoncen

