HBO vender tilbage til Westeros og Game of Thrones – men denne gang uden de store slag, drager og blodige magtspil. I stedet får vi en mere jordnær fortælling i A Knight of the Seven Kingdoms, der får premiere til januar på HBO Max.
Den nye serie bygger på George R.R. Martins noveller om ridderen Ser Duncan “Dunk” the Tall og hans unge væbner Egg. De to – spillet af Peter Claffey og Dexter Sol Ansell – rejser gennem et Westeros, hvor Targaryen-familien stadig sidder tungt på jerntronen, og hvor minderne om de sidste drager stadig lever blandt folk.
Serien foregår 100 år før begivenhederne i Game of Thrones og 70 år efter House of the Dragon, men tonen bliver noget helt andet end de store forgængere. Ifølge Martin selv bliver A Knight of the Seven Kingdoms både kortere og lettere – og endda med plads til humor.
Artiklen fortsætter efter annoncen

