Elbiler

Sådan omdanner du din Tesla til en kæmpe powerbank

Med det rette ustyr kan din Tesla blive en powerbank på fire hjul, klar til at brygge kaffe og lave vafler midt i skoven.

powerbank

Den svenske motorjournalist Peter Esse har vist, hvordan du kan tappe strøm fra din Tesla, selvom den officielt ikke understøtter såkaldt Vehicle-to-Load (V2L) – altså muligheden for at bruge bilens batteri som en gigantisk powerbank.

Tricket ligger i en dims fra Tlyard, der omdanner bilens jævnstrøm (DC) til vekselstrøm (AC) – præcis som i en stikkontakt derhjemme.

– Bag mig står en 60 kWh-powerbank. Officielt findes der jo ikke noget V2L i Tesla, men den her omformer løser det, forklarer Esse i sin video, mens han plugger kaffemaskine og vaffeljern direkte i bilen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tlyard DC-til-AC-omformer kan levere op til 5 kilowatt, nok til både campingudstyr, køleskab, støvsuger eller endda en lille husvogn. Prisen? Den er 1.049 euro – cirka 7.800 kroner – og så kan din Tesla pludselig levere strøm til næsten alt, du ejer.

Men der er et vigtigt tip: Sørg for at aktivere bilens campingtilstand, så 12-voltsbatteriet ikke aflades, mens du tapper strøm.

Hvad med garantien?

Her bliver det lidt gråt. Tesla nævner intet om V2L i sin batterigaranti, fordi funktionen ikke officielt findes. Men i bilens manual står der, at garantien ikke gælder, hvis bilen bruges som et “stationært batteri”. Det åbner for fortolkning, mener Esse:

MERE OM SAMME EMNE:

– Det her batteri er alt andet end stationært – jeg pakker maskinen sammen og kører videre lige om lidt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For danske Tesla-ejere betyder det, at du kan få “powerbank-funktionen”, som konkurrenter som Hyundai, Kia og Xpeng allerede tilbyder – men du skal gøre det lidt på egen hånd. Om det er risikoen værd, afhænger af din eventyrlyst (og hvor meget du elsker friskbrygget kaffe i det fri).

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.