Det er ikke lykkes for Apple at vende den negative udvikling i salget af tablets. Tværtimod fortsætter tendensen fra sidste år; der sælges simpelthen færre iPads. Det kan man se af de kvartalsregnskaber som Apple præsenterede sent i aftes, dansk tid.
Knapt 11 millioner iPads røg over disken i de tre måneder fra april til og med juni, og det er det laveste antal iPads, der er solgt, siden samme periode for fire år siden. Dengang blev der solgt 9 millioner iPads.
Det ser ikke mere positivt ud, hvis man kigger på antal solgte iPads per år. Salget toppede i 2013 med 71 millioner solgte enheder – siden er det kun gået nedad. I år er der hidtil kun solgt 44 millioner iPads, og 2015 ligner dermed et nyt lavpunkt i salget. Der mangler godt nok et kvartal (Apples regnskabskvartaler er forskudt og går fra oktober-september), men Apples bedste måneder ligger typisk i første kvartal, så tallene når næppe op på sidste års knapt 68 millioner solgte enheder (artiklen fortsætter under grafen).
Artiklen fortsætter efter annoncen

