Fra årsskiftet bliver det markant nemmere for danske bilister at finde den billigste benzin eller diesel. I realtid. Direkte i Google Maps. Men mens benzinbilister får fuld gennemsigtighed, efterlades elbilisterne med et stort og opsigtsvækkende spørgsmål: Hvorfor gælder det ikke ladepriser?
Fra 1. januar skal alle brændstofselskaber i Danmark offentliggøre deres priser online i realtid. Det betyder, at den pris, du ser på standeren, også skal kunne findes digitalt – og ikke gemt bag medlemsapps, rabataftaler eller uklare prisstrukturer. Målet er klart: mere konkurrence og bedre priser for forbrugerne.
For at gøre det så nemt som muligt har Erhvervsministeriet indgået dialog med Google, så priserne fremover vises direkte i Google Maps. Dermed kan bilister allerede hjemme fra sofaen vælge den billigste tankstation, inden turen går ud på vejene.
Artiklen fortsætter efter annoncen

