Tetra Pak investerer nu omkring 444 millioner kroner i en ny pilotfabrik i Lund, der skal gøre op med et af de mindst synlige – men mest problematiske – elementer i moderne fødevareemballage: det tynde lag aluminium inde i kartonen.
I dag indeholder mange såkaldt aseptiske kartoner et ultratyndt lag aluminium, som beskytter mælken eller juicen mod lys og ilt. Det fungerer effektivt, men gør emballagen mere kompleks at genanvende. Det er netop den udfordring, Tetra Pak nu vil løse ved at erstatte aluminiumslaget med en ny, papirbaseret barriere.
Ifølge virksomheden kan den nye løsning øge andelen af papir i kartonen til omkring 80 procent. Kombineres den med plantebaserede polymerer, kan op til 92 procent af emballagen bestå af sporbare, fornybare materialer. Resultatet er et potentielt klimafald på op til 43 procent sammenlignet med dagens løsninger.
Artiklen fortsætter efter annoncen

