Mens debatten om atomkraft er blusset op igen herhjemme, sker der ting og sager i USA. Den amerikanske startup Ampera vil bruge USA’s nye, forenklede godkendelsesspor til at få sin thorium-baserede mikroreaktor gennem systemet. Men lige nu er der stadig tale om papirarbejde og mødebookinger – ikke færdige reaktorer.
Ampera forsøger at ride med på to bølger på én gang: den eksplosive efterspørgsel på strøm til AI og datacentre – og den politiske vilje i USA til at gøre det lettere at få nye atomteknologier godkendt. Selskabet har meddelt, at det vil søge licens under den nye amerikanske regel 10 CFR Part 53, som netop er blevet lanceret som en alternativ vej for avancerede reaktorer. Målet er at gøre processen hurtigere, billigere og mindre låst til klassiske atomkraftværker.
Nye regler åbner en ny dør
Det er den del, der gør historien interessant. For i årevis har mange af de nye atomstartups slået panden mod et regelsæt, der i høj grad er bygget til traditionelle letvandsreaktorer. Med Part 53 siger den amerikanske atommyndighed NRC nu direkte, at nye designs ikke længere skal presses ned i gamle kasser.
De nye regler er lavet for at give mere fleksibilitet og gøre det lettere at få avancerede reaktorer vurderet ud fra faktisk risiko og ydelse, i stedet for at de skal passe ind i gamle skabeloner. Det kan blive et vigtigt gennembrud for en branche, der længe har klaget over, at godkendelserne er designet til en anden tid og en anden type teknologi.
Thorium, TRISO og store løfter
Ampera udvikler ikke et klassisk stort atomkraftværk, men en mikroreaktor – altså den mindste type i familien af små modulære reaktorer, også kaldet SMR’er.
Ampera lover en kompakt mikroreaktor på 15 til 30 megawatt elektrisk effekt, som skal kunne bygges på fabrik, fragtes i containere og køre i årtier uden genopfyldning af brændsel. Selskabet markedsfører løsningen som velegnet til blandt andet datacentre, forsvar og maritime formål.
Virksomheden fremhæver også, at reaktoren bruger TRISO-brændsel og thorium som en central del af sit koncept. Samtidig lover Ampera vandfri drift og lave energiomkostninger. Det er store ord, og de passer godt ind i tidens fortælling om små, fleksible atomreaktorer, der skal kunne levere stabil strøm dér, hvor elnettet er presset.
Men reaktoren er ikke godkendt
Det er også her, det bliver vigtigt at skille løfter fra virkelighed. For Ampera har ikke fået nogen licens. Selskabet er ikke engang i selve godkendelsesprocessen endnu, men i den indledende dialog om, hvordan en ansøgning overhovedet skal skrues sammen.
Virksomheden har sendt et brev til NRC for at indlede den såkaldte pre-application-proces og håber på et første møde med myndighederne inden udgangen af maj. Det er altså et meget tidligt skridt i et forløb, som typisk er både teknisk tungt og langvarigt.
Thorium bliver ofte fremhævet som en mulig genvej til sikrere og mere effektiv atomkraft, fordi brændslet er mere udbredt end uran og i teorien kan bruges i reaktorer med færre af de problemer, der har præget klassisk atomkraft. Tilhængerne ser derfor thorium som en potentiel nøgle til fremtidens stabile, CO2-fri energiforsyning. Men virkeligheden er, at teknologien stadig befinder sig langt fra bred kommerciel udbredelse. Derfor er thorium foreløbig mere et løfte om, hvad atomkraft kan blive, end et bevis på, hvad den allerede er.











