Mens stort set alle de øvrige Android-producenter vælger Apples “notch”-løsning, så går Lenovo åbenbart helt sin egen vej med sit kommende Lenovo Z5 flagskib.
I weekenden lagde Lenovos VP, Chang Cheng, en tegning af Z5’eren på kinesiske Weibo – se den nedenfor – og der er sådan set ikke andet end skærm på fronten. Tegningen følger i hælene på en række billeder med udsnit af en telefon uden notch.

Ifølge nyhedstjenesten CNet hævder Cheng at Z5 får glæde af “fire teknologiske gennembrud” og “18 patenterede teknologier”. Og med mindre telefonen hverken har frontkamera, sensorer eller højttaler, så ser det ud til, at de teknologiske gennembrud handler om at gemme de nævnte komponenter. Der er i hvert fald ikke noget at se, på hverken tegninger eller de renderede billeder.
Artiklen fortsætter efter annoncen

