The eSight
Træt af analoge briller? Denne elektroniske brille giver svagtseende mulighed for at se igen, hævder firmaet bag. Brillen fanger alt som bæreren ser via et kamera med høj opløsning, forbedrer signalet via en række egenudviklede algoritmer og smider det optimerede billede op på to OLED-skærme lige foran øjnene. Ved hjælp af en lille fjernbetjening og eSights såkaldt Bioptic Tilt-teknologi, kan bæreren løbende justere brillen til at optimere ”synet”. Der er endda en zoom-funktion, så den svagseende kan se ting bedre end alle os andre. Desværre koster brillen omkring 10.000 dollars – 60.000 kroner – og så minder man altså også lidt om Geordi La Forge fra Star Trek.
[tie_full_img]
[/tie_full_img]
Sennheiser HD 820
Hvis du har brug for et sæt hovedtelefoner til metro- eller busrejsen, så lad være med at købe disse Sennheisere. Hvis du derimod har brug for et par hovedtelefoner, så du kan lytte til din analoge vinylsamling via din nøje udvalgte forstærker, så er du på rette vej. HD 820 har samme gode lyd som de populære HD 880, men i modsætning til dem, så er HD 820 af around-ear-typen, så dine omgivelser ikke behøver at lytte med på dine lossless-filer, når du skruer volumen op på 11. Hver af driverne i højttalerne er beklædt med Gorilla Glas, så lyden sendes direkte til øret og minimerer resonans inde i koppen. Bevares, prisen er på 2.400 dollars – i omegnen af 15.000 kroner – og de kræver deres egen forforstærker (helst Sennheisers egen HDV 820, red.) men så synger englene også for dig. Bogstavelig talt. Kommer på markedet til sommer.
Den næste store forbrugermesse bliver Mobil World Congress i Barcelona i slutningen af februar – en messe med fokus på smartphones og tilbehør. iNPUT er naturligvis til stede og vil levere både nyheder og overblik.
Artiklen fortsætter efter annoncen