Elbiler

Små Volkswagen-elbiler ligner allerede en kæmpesucces

Volkswagen-koncernens nye familie af billige(re) elbiler har rundet 70.000 bestillinger på få uger. Og den senest lancerede model er endda ikke talt med.

volkswagen
Skoda Epiq

Volkswagen ser ud til at have ramt noget, europæiske bilkøbere længe har efterspurgt: små elbiler til priser, der ikke kræver direktørløn og friværdi. Koncernens nye familie af kompakte elbiler har allerede modtaget mere end 70.000 bestillinger. Det er sket blot få uger efter lanceringen af Volkswagen ID. Polo, Škoda Epiq og Cupra Raval. Volkswagen betegner selv resultatet som væsentligt bedre end forventet.

ID. Polo står for omkring 25.000 af bestillingerne, mens Volkswagen ikke har oplyst, hvordan de resterende fordeler sig mellem Epiq og Raval. Den nye ID. Cross er heller ikke medregnet, da den først er blevet præsenteret senere.

Prisen ser ud til at være afgørende

Fælles for bilerne er, at de placerer sig i den billige ende af det europæiske elbilmarked. I Danmark begynder både ID. Polo og Cupra Raval omkring 190.000 kroner. Škoda Epiq koster aktuelt fra 219.995 kroner, men en billigere udgave til 189.995 kroner er på vej.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De fire søstermodeller bygger på samme tekniske grundlag og produceres i Spanien. ID. Polo er den klassiske minibil, mens Epiq og ID. Cross har mere rummelige SUV-karrosserier. Cupra Raval forsøger at lokke med et mere sportsligt udtryk.

MERE OM SAMME EMNE:

70.000 bestillinger er ikke det samme som 70.000 leverede biler, og Volkswagen har endnu ikke offentliggjort detaljerede tal for de enkelte markeder. Men starten tyder på, at markedet for små og nogenlunde betalelige elbiler er langt større, end bilproducenterne hidtil har givet kunderne mulighed for at vise.

Her er vores første indtryk af Volkswagen ID. Polo.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.