Den er måske nok grim, mem du kan lide så godt vænne dig til at se på den, for jeg tror, der kommer en del på vejene i den kommende tid. Leapmotor B05 er nemlig noget så sjældent som en kinesisk bil med europæisk karakter. Og så er prisen enddog vældig lav for en bil med disse specifikationer og udstyrsniveau. Topmodellen, som jeg kørte, fås for bare 209.995 kroner.
Den hedder B05, men den burde egentlig hedde C05, for det er bil i C-klassen, hvor den kæmper mod blandt andet Volkswagen ID.3, Renault Megane E-Tech og, ikke mindst, MG4.
Og på papiret kommer den ikke til kampen med hænderne bundet på ryggen. Topmodellen, Design, har et batteri på 67,1 kWh, op til 482 kilometers WLTP-rækkevidde og kan lade med op til 174 kW. Motoren yder 160 kW – 218 hk – og trækker på baghjulene. Det er specifikationer, der normalt koster væsentlig mere end 210.000 kroner.
Artiklen fortsætter efter annoncen








