Dansk teknologi henter fjernvarme fra fire kilometers dybde

GEOTERMI UDEN DET VARME VAND

Traditionel geotermi er lidt af et geologisk lotteri. Typisk skal man finde et lag dybt i undergrunden med tilstrækkeligt varmt vand og samtidig have de rigtige geologiske forhold til at pumpe vandet op. Når varmen er trukket ud, sendes vandet normalt tilbage i undergrunden gennem en anden boring.

Green Thermas Heat4Ever-system fungerer anderledes.

Her forlader vandet aldrig rørsystemet. Det sendes ned gennem en dyb boring, optager varme fra bjergarterne omkring rørene og vender derefter tilbage til overfladen. Man behøver derfor ikke pumpe naturligt formationsvand op af jorden eller sende det tilbage igen.

Det kan gøre placeringen af et geotermisk anlæg mindre afhængig af, om naturen tilfældigvis har placeret et passende varmtvandsreservoir det rigtige sted.

Artiklen fortsætter efter annoncen

TERMOKANDE TRE KILOMETER NEDE

Den svære del er imidlertid ikke kun at hente varme dybt nede. Den skal også nå op til jordoverfladen uden at varmen forsvinder på vejen. Derfor har Green Therma udviklet en vakuumisoleret konstruktion kaldet DualVac. Princippet minder groft sagt om en termokande: Det varme vand på vej op skal isoleres så effektivt som muligt fra det koldere vand på vej ned.

Det er blandt andet denne konstruktion, der nu testes ved Groß Schönebeck.

Forskningsanlæggets eksisterende boringer går mellem 3,9 og 4,4 kilometer ned, hvor temperaturen ligger omkring 150 grader. GFZ Helmholtz Centre for Geosciences har tidligere oplyst, at forsøget med Green Therma blandt andet skal undersøge isolering, vakuumstabilitet, varmeeffekt og temperaturen på det producerede vand under forskellige driftsforhold.

Så selv om systemet nu virker, er eksperimentet langt fra afsluttet. De kommende måneders drift skal vise, hvor meget varme systemet reelt kan levere over længere tid, og hvor stabilt det kan gøre det. Det er afgørende, hvis teknologien skal udvikle sig fra et interessant geotermisk eksperiment til konkurrencedygtig fjernvarme.

Artiklen fortsætter efter annoncen

NÆSTE STOP ER AALBORG

Og netop den prøve kommer snart på dansk jord. Green Therma er sammen med Aalborg Forsyning i gang med at forberede et fuldskalaanlæg ved Storvorde øst for Aalborg. Projektet har fået 84 millioner kroner i støtte fra Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, EUDP.

Planen er ikke nogen lille boring. Først skal der bores omkring fire kilometer lodret ned. Derefter fortsætter boringen omtrent tre kilometer vandret gennem undergrunden. Dermed ventes den at blive både den dybeste og længste geotermiske boring, der hidtil er udført i Danmark. Borearbejdet er planlagt til at begynde i januar 2027.

Aalborg Forsyning har indgået en aftale om at købe varmen fra anlægget i 30 år, mens Green Therma skal eje og drive det. Målet er, at varmen kan sendes direkte ind i fjernvarmesystemet uden en varmepumpe til at hæve temperaturen først.

KAN BLIVE EN NY GRUNDLAST

Det er netop her, teknologien kan blive interessant for danske fjernvarmekunder. Sol og vind er billige energikilder, men produktionen svinger med vejret. Temperaturen flere kilometer nede i jorden er derimod stort set ligeglad med både skyer, vindstille vinterdage og tidspunktet på døgnet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Geotermi kan derfor i princippet levere en jævn strøm af varme døgnet rundt og fungere som grundlast sammen med eksempelvis overskudsvarme, varmepumper og elkedler.

Men der er stadig et stort spørgsmålstegn: prisen.

Dybe boringer er dyre, og Green Therma mangler endnu at dokumentere den langsigtede varmeproduktion og økonomien fra et kommercielt anlæg. Aalborg Forsyning understreger da også, at anlægget i første omgang kun vil stå for en meget lille del af den samlede varmeproduktion.

Hvis forsøget i Tyskland og det kommende anlæg i Aalborg leverer som håbet, er perspektivet til gengæld betydeligt. Så behøver fremtidens geotermiske anlæg måske ikke længere placeres dér, hvor undergrunden tilfældigvis gemmer på det rigtige varme vand. De kan i højere grad placeres dér, hvor vi faktisk har brug for varmen.

Artiklen fortsætter efter annoncen