Modellen er forholdsvis enkel.
Hvis den gennemsnitlige indkøbspris på strøm overstiger 89 øre pr. kilowatt-time inklusive moms, betaler kunden forskellen som et ekstra tillæg for hver kilowatt-time, der er brugt til opladning.
Det gælder både strøm, der er brugt hjemme, og strøm fra Clevers offentlige ladenetværk.
Og der er en vigtig detalje: Tillægget beregnes ud fra månedens gennemsnitspris, ikke den konkrete elpris på det tidspunkt, hvor bilen blev ladet.
Det betyder, at en Clever One-kunde godt kan lade bilen hjemme i døgnets billigste timer og alligevel blive ramt af et højt energitillæg.
Clevers tilbagebetaling for strøm brugt på en hjemmeladeboks er en separat ordning med sit eget beregningsgrundlag.
Elbilforeningen kræver politisk indgreb
Kritikken kommer ikke kun fra Facebook.
Elbilforeningen har netop udsendt en skarp kritik af ladeabonnementer med variable tillæg.
– Fastpris på ladning, som nogle af de største udbydere af ladeløsninger tilbyder elbilister, er bondefangeri, siger foreningens bestyrelsesleder, Jørn Grønkjær.
Foreningen mener, at abonnementsmodellerne er blevet så uigennemskuelige, at politikerne bør gribe ind.
Ifølge foreningen har kunder med denne type abonnement oplevet forskellige samlede månedspriser i ni af årets første ti måneder.
Problemet er ifølge kritikerne, at forbrugerne kender deres minimumsudgift, men ikke nødvendigvis ved, hvor stor den endelige regning bliver.
Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.