Elektronik

Nest bliver opslugt af Google

Nest

Det er efterhånden en del år siden Nest blev opkøbt af Google. Firmaet, der mest er kendt for sine sikkerhedsprodukter, var et startup med ganske god succes der blev opkøbt af Google. Siden har der været en del problemer i det setup, og nu rapporterer CNET at direktøren trækker sig – og at Nest nu endeligt bliver en del af Googles “Home” division.

Grus i maskineriet

Nest kom på markedet tilbage i 2011 med deres smarte termostater, som ret hurtigt blev et stort hit. Efterfølgende udvidede virksomheden med flere produktkategorier, og i 2014 blev firmaet købt af Google for den nette sum af 3,2 mia. dollars. Efterfølgende har de levet en lidt omtumlet tilværelse som det uægte barn ingen rigtigt ville kendes ved – omend produkterne stadig er ganske populære. Ifølge CNET kom det endda til overvejelser om at sælge produkterne helt fra tilbage i 2016 – med Amazon som mulig køber. Men det skete altså ikke, og nu træder Marwan Fawez altså tilbage som direktør efter massive krav fra de ansatte.

Sikkerhedsprodukter til hjemmet

Nest er mest kendt for deres termostater – som vi dog ikke har set i Danmark endnu. Til gengæld kan man i Danmark købe både Nest Cam og Nest Protect (som vi har anmeldt her og her). Og med indlemmelsen i Google bliver der formentlig sat yderligere gang i udviklingen af produkter i Google Home serien. Home produkterne får større og større betydning for Google efterhånden som krigen imod især Amazon om intelligente enheder til hjemmet skærpes. Lige nu sidder Amazon på 44% af markedet for smarte højttalere – Google har 27%. I fremtiden vil højttalerne altså blive suppleret af flere intelligente enheder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

MERE OM SAMME EMNE:

 

 

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.