Elektronik

Apple er klar med opdateret Mac Mini

New York: Apple har endelig gjort det – opgraderet deres billigste Mac – Mac Mini. Den nye mini ligner faktisk sig selv – i hvert fald udenpå – men indeni er der virkelig sparket gang i den lille Mac, som er blevet opgraderet med nye processorer, masser af hukommelse og de nyeste porte på bagsiden. Med andre ord er den det, Mini fans har sukket efter i årevis.

Nyeste processorer

Ligesom MacBook Air, som Apple også har afsløret på deres event i New York, er også den nye Mini udrustet med de allernyeste processorer fra Intel. Den mindste har en i3 med 4 kerner – men du kan også vælge en i7 med seks kerner hvis du har brug for ekstra kræfter. I den mindste konfiguration er Mac Mini ifølge Apple fem gange hurtigere end den forrige generation.

Kun SSD

Apple har helt droppet den gammeldags harddisk, og har nu kun SSD diske i den nye Mac Mini. På bagsiden er der blevet plads til både 4 USB-C porte, HDMI og gigabit ethernet, ligesom der er to “gamle” USB 3 porte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Prisen for den nye Mini er 799$ med en Core i3 med fire kerner. Den danske pris bliver fra 6999 kr. Den vil kunne bestilles fra i dag og fås i butikkerne fra d. 7 november.

MERE OM SAMME EMNE:

 

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.