Elon Musks elbilfirma havde et hektisk 2018 fordi det var året hvor deres måske vigtigste bil endelig blev leveret i større antal; Model 3 er unægteligt en succes, og det forventes også, at der bliver bygget næsten 400.000 nye biler i serien i år. Men et firma som Tesla må ikke hvile på laurbærene, så der er flere nyheder på vej i løbet af 2019. Vi har samlet nogle af de forventede nyheder her.
Model 3 i Danmark
Først og fremmest er Model 3 nu ved at blive leveret til Europa, heriblandt Danmark. Vi har kigget på Model 3 i denne video, og det ser meget lovende ud. Vi får bilen til test i løbet af de første måneder af året, så der kommer selvfølgelig også en “rigtig” anmeldelse senere. I hvert fald vil bilen i løbet af februar og marts blive leveret til de første danske kunder, og herefter går det stærkt. Du kan reservere bilen her, skulle du være interesseret.

Model Y
Efter Model 3 kommer en crossover kaldet Model Y. Elon Musk har teaset for den tidligere, men der er ikke mange detaljer om den kommende bil. Vi forventer dog, at den bliver lanceret i marts måned. Det bliver formentlig en væsentlig mindre bil end Model X, og prisen bliver formentlig også en del lavere.
Artiklen fortsætter efter annoncen



