Det er ikke nogen hemmelighed, at Tesla vil have deres biler til at køre helt selv. Et vigtigt aspekt af den plan er en helt ny computer eller, som Tesla kalder den, en “neural net accelerator”. Det er samtidig version 3 af computeren, og ifølge Elon Musk er det “verdens mest avancerede computer i en bil”. Og nu ser det ud til, at Tesla ejere snart kan begynde at rulle forbi værkstedet for at få ny processor i bilen – noget, der aldrig før er set hos større bilproducenter.
Når softwaren er klar
For tiden kommer der ofte nye opdateringer fra Tesla til softwaren i deres biler, som nu kan “se” eksempelvis lyskryds og selv stoppe for rødt. Men der mangler stadig en del i softwaren, før det giver mening at rulle en hardwareopdatering ud, svarer Elon Musk en bruger der spørger på Twitter:

