OnePlus har i dag udsendt en pressemeddelelse, hvor de fortæller, at deres nye 5G-telefon bliver lanceret i Norden i andet kvartal af 2019. Men med den overskrift må kineserne tro, at Finland dækker hele Norden, for telefonen kommer hverken til Norge, Sverige – eller Danmark. Den lanceres udelukkende på det finske marked, i samarbejde med det finske teleselskab Elisa.
Teleselskabet var den første operatør til at lancere et kommercielt 5G-netværk i Finland, og det dækker ifølge pressemeddelelsen allerede adskillige byer.
– Vi var blandt de første i verden til at bygge et 5G netværk. Vi vil gerne tilbyde vores kunder de bedste enheder til at nyde fordelene ved 5G. OnePlus er en god og oplagt partner for os, de tilbyder et fremragende styresystem og deres enheder er blandt andet rigtig gode til gaming, fortæller Antti Ihanainen, direktør i Elisa.
Artiklen fortsætter efter annoncen

