Underholdning

Disney genopliver Lucasfilm Games til mystisk projekt

Noget tyder på, at Disney er i fuld sving med at genoplive et af midthalvfemserne største og bedste spilhuse, nemlig Lucasfilm.

Lucasfilm

Disney lader til at være i gang med at genoplive Lucasfilm Games, hvis man skal tage en række jobopslag for gode varer. Beskrivelserne i opslagene er vage, men mon ikke det er et tegn på, at Disney har planer om nye Star Wars-spil? Det er ikke kun interessant fordi det er Star Wars, men også fordi det betyde, at Disney selv vil begynde at lave spil igen. Disney har ikke lavet spil internt siden 2016, da de slagtede Infinity-serien.

På Disneys karriere-website søges der efter både “producere” og marketingfolk. I en af opslagene beskrives kandidatens job således:

“… interaktive produkter, der indeholder Lucasfilm-produkter, såsom Star Wars film- og tv på tværs af alle digitale platforme, herunder, men ikke begrænset til: Mobil (iOS, Android, Windows), konsol (Sony PlayStation, Microsoft Xbox, Nintendo Switch), PC, Mac og AR/VR-platforme.”

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ansøgere bedes også have “passion for Star Wars og andre Lucasfilm-produkter”.

Vi er nogle, der har brugt rigtig meget tid på dette spil …

Lucasfilm Games er det oprindelige navn på George Lucas-spildivision, der siden blev omdøbt til LucasArts og lavede udødelige midthalvfemser-klassikere som Indiana Jones & The Fate of Atlantis, X-Wing vs. TIE-Fighter, Day Of The Tentacle og læssevis af andre. Åh, disse minder.

MERE OM SAMME EMNE:

For at gøre en lang historie kort blev LucasArts opkøbt af Disney i 2012 og skåret ned til nul og niks. Siden har det været dødt. Indtil nu, åbenbart …


Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.